AI Act: 2. august rammer alligevel, bare ikke der hvor alle troede
Digital Omnibus udskød højrisiko-kravene i AI Act til december 2027 og august 2028. Men artikel 50 om transparens gælder fra 2. august 2026: chatbots skal oplyse at de er AI, og AI-genereret indhold skal mærkes. Det rammer langt flere små virksomheder end højrisiko-reglerne.
Kort fortalt
- Digital Omnibus udskød højrisiko-kravene: selvstændige Annex III-systemer (bl.a. ansættelse, kreditvurdering, uddannelse) rykker fra 2. august 2026 til 2. december 2027, og AI indlejret i regulerede produkter (Annex I) til 2. august 2028
- Men artikel 50 om transparens står uændret og gælder fra 2. august 2026: brugere skal vide, at de taler med AI, og AI-genereret eller manipuleret lyd, billede, video og tekst skal mærkes maskinlæsbart
- Én snæver undtagelse: systemer, der allerede var på markedet før 2. august 2026, har frist til 2. december 2026 til at implementere den tekniske mærkning. Undtagelsen dækker ikke de øvrige krav i artikel 50
Udsættelsen gjaldt ikke det, der rammer jer
Fortællingen om Digital Omnibus har været, at EU trådte på bremsen. Og det er rigtigt for den tunge ende: kravene til højrisiko-AI blev udskudt, fordi medlemslandene ikke nåede at udpege tilsynsmyndigheder, og fordi de harmoniserede standarder ikke var færdige. Selvstændige Annex III-systemer, altså AI brugt til for eksempel ansættelse, kreditvurdering, uddannelse eller adgang til væsentlige ydelser, rykker til 2. december 2027. AI indlejret i regulerede produkter rykker helt til 2. august 2028.
Problemet med den fortælling er, at højrisiko-kravene aldrig var dem, der ramte flertallet af små virksomheder. Det gør artikel 50, og den blev ikke udskudt.
Hvad der faktisk gælder fra 2. august
Artikel 50 handler om gennemsigtighed, og forpligtelserne falder i fem grupper:
- Oplysning om AI-interaktion: udbydere skal sikre, at folk ved, at de interagerer med et AI-system, medmindre det er åbenlyst
- Mærkning af syntetisk indhold: genereret eller manipuleret lyd, billede, video og tekst skal mærkes maskinlæsbart som kunstigt frembragt
- Følelsesgenkendelse og biometrisk kategorisering: de personer, der udsættes for systemet, skal informeres
- Deepfakes: den der anvender systemet, skal oplyse, at billede, lyd eller video er kunstigt frembragt eller manipuleret, med undtagelser for kunstneriske og satiriske værker
- AI-genereret tekst om samfundsforhold: udgives der AI-skrevet tekst om emner af offentlig interesse, skal det oplyses, medmindre teksten har været igennem menneskelig redaktionel kontrol
Der findes én snæver overgangsordning: systemer, der allerede var markedsført før 2. august 2026, har frist til 2. december 2026 til at få den tekniske mærkning på plads. Den udskydelse gælder kun mærkningen, ikke de øvrige krav, og den gælder ikke nyudgivne systemer.
🇩🇰 Hvad betyder det for danske SMV'er?
Det praktiske spørgsmål er ikke, om I udvikler AI. Det er, om I bruger AI på en måde, jeres kunder møder. To situationer er de mest almindelige hos danske SMV'er, og begge er omfattet:
Har I en AI-chatbot eller AI-kundeservice på hjemmesiden, skal det fremgå, at kunden taler med AI. Det er ikke nok, at I selv ved det, og det er ikke nok, at det står i en cookiepolitik. Det skal være tydeligt i selve samtalen.
Bruger I AI-genererede billeder, video eller speak i markedsføring, er mærkning nu et krav og ikke en høflighed. Det gælder også AI-genererede stemmer i reklamer og produktvideoer.
Vil I have det konkrete overblik over, hvad de enkelte leverandører stiller til rådighed, så se vores anmeldelser af Intercom og Tidio på chatbot-siden, og Synthesia og ElevenLabs på indholdssiden.
Vil du læse den oprindelige kilde?
Læs hos Jones WalkerVi linker altid til den oprindelige kilde, så du kan verificere selv.
