EU AI Act er nu for alvor i kraft, og bøderne kan ramme danske SMV'er
EU AI Acts næste bølge af forpligtelser gælder siden 2. august 2026: mærkning af AI-genereret indhold, chatbot-transparens og AI-kompetencekrav. Bøder op til 112 mio. kr. eller 3% af omsætning. Vi forklarer hvad det betyder i praksis.
Kort fortalt
- 2. august 2026: en ny bølge af EU AI Act-forpligtelser blev generelt gældende, ovenpå gennemsigtigheds- og ophavsretskravene til AI-modeller der allerede gjaldt fra august 2025
- AI-genereret indhold skal mærkes tydeligt — gælder deepfakes og tekst rettet mod offentligheden
- Chatbot-brugere skal oplyses om at de kommunikerer med en maskine, ikke et menneske
- AI-kompetencekrav (literacy) hos medarbejdere, der arbejder med AI, har været gældende siden 2. februar 2025
- Højrisiko-reglerne for rekruttering, kreditvurdering mv. er udskudt til 2. december 2027 efter EU's Omnibus-forenkling
- Bøder op til 15 mio. EUR eller 3% af global omsætning (≈112 mio. kr.) for de fleste overtrædelser, op til 35 mio. EUR/7% for forbudte AI-praksisser
Hvor langt er vi nået?
EU AI Act rulles ud i faser. Forbud mod uacceptabel-risiko-AI (f.eks. social scoring) og de første AI-kompetencekrav har været gældende siden februar 2025. Forpligtelser for leverandører af general-purpose AI-modeller — gennemsigtighed om træningsdata og ophavsret — trådte i kraft i august 2025. Den 2. august 2026 blev endnu en bølge generelt gældende, og det er den, der for alvor rammer måden, danske virksomheder bruger AI-værktøjer på i hverdagen.
Samtidig har EU gennemført en "Omnibus"-forenkling, der har udskudt de tungeste højrisiko-forpligtelser: regler for AI inden for biometri, kritisk infrastruktur, uddannelse, beskæftigelse og migration gælder nu først fra 2. december 2027, og AI integreret i regulerede produkter (elevatorer, legetøj m.v.) fra 2. august 2028.
Hvad gælder allerede nu, for alle?
- Mærkning af AI-genereret indhold: Deepfakes og AI-genereret tekst rettet mod offentligheden skal tydeligt og synligt markeres som kunstigt genereret.
- Chatbot-transparens: Bruger I en AI-chatbot til kundekommunikation, skal kunden som udgangspunkt kunne se, at vedkommende taler med en maskine.
- AI-kompetencer (literacy): Medarbejdere, der arbejder med AI, skal have et passende niveau af viden og forståelse for at bruge det forsvarligt.
Bøderne
Lovteksten (AI Act art. 99) fastsætter to niveauer: op til 15 mio. EUR eller 3% af virksomhedens globale årsomsætning — alt efter hvad der er højest — for de fleste overtrædelser, og op til 35 mio. EUR eller 7% for forbudte AI-praksisser. Ved den nuværende EUR/DKK-kurs svarer 15 mio. EUR til omkring 112 mio. kr.
🇩🇰 Hvad betyder det for danske SMV'er?
For langt de fleste danske SMV'er er de to mest konkrete opgaver lige nu: 1) tjek om I bruger en AI-chatbot til kundekontakt, og sørg for at kunden kan se, at det er en maskine. 2) hvis I publicerer AI-genereret tekst, billeder eller video rettet mod offentligheden, mærk det tydeligt.
Den gode nyhed er, at de tungeste krav — dokumentation, registrering og audit-spor for AI til rekruttering, kreditvurdering og lignende — først gælder fra december 2027 efter EU's forenkling. I har altså tid til at forberede jer, hvis I bruger AI i den slags beslutninger.
Praktisk tip: lav en kort skriftlig AI-politik (1-2 sider), der beskriver hvilke AI-værktøjer I bruger, hvad medarbejdere må indtaste, og hvordan I mærker AI-genereret indhold. Det er billig forsikring mod et bødekrav, der i teorien kan ramme 3% af jeres omsætning.
Vil du læse den oprindelige kilde?
Læs hos Europa-KommissionenVi linker altid til den oprindelige kilde, så du kan verificere selv.
