Nationalbanken: virksomheder der tog AI i brug, ansatte 8 til 11 procent færre
Nationalbanken offentliggjorde 16. september en analyse af AI og det danske arbejdsmarked. Virksomheder der tog AI i brug i 2023/24 havde 8 til 11 procent lavere beskæftigelsesvækst end deres egen tidligere trend, drevet af færre nyansættelser. På makroniveau ses endnu ingen negative effekter.
Kort fortalt
- Nationalbanken offentliggjorde analysen 16. september 2026
- Virksomheder, der tog AI i brug i 2023 og 2024, havde cirka 8 til 11 procent lavere beskæftigelsesvækst end deres egen tidligere trend, når der kontrolleres for andre forhold
- Det skyldes færre nyansættelser, ikke afskedigelser. Det er en opbremsning i rekruttering, ikke en fyringsrunde
- Udbredelsen er meget ujævn: 4 ud af 5 virksomheder inden for information og kommunikation bruger AI, mod godt 20 procent i bygge og anlæg
- AI-brugen er koncentreret blandt yngre medarbejdere og medarbejdere med længere uddannelse, og det er også dem, hvor afvigelsen fra tidligere beskæftigelsestrend er størst
- På makroniveau er den danske beskæftigelse steget med næsten 90.000 personer siden ChatGPTs lancering i november 2022, ledigheden er fortsat lav, og jobomsætningen er relativt høj efter europæisk målestok
To tal der peger hver sin vej
Nationalbankens analyse er interessant, fordi den nægter at vælge mellem de to fortællinger, der normalt kæmper om pladsen. Den viser dem begge.
På virksomhedsniveau er effekten tydelig. Virksomheder, der tog AI i brug i 2023 og 2024, havde efterfølgende omkring 8 til 11 procent lavere beskæftigelsesvækst end deres egen tidligere udvikling, når man kontrollerer for andre forhold. Det er ikke et lille tal.
Men mekanismen er værd at forstå præcist: det er færre nyansættelser, ikke afskedigelser. Virksomhederne fyrer ikke folk, fordi de har fået AI. De ansætter færre, når nogen går. Det er en langsommere og mere usynlig form for omstilling, og den rammer dem, der skal ind på arbejdsmarkedet, snarere end dem, der allerede er der.
På samfundsniveau er billedet omvendt. Siden ChatGPT blev lanceret i november 2022 er den danske beskæftigelse steget med næsten 90.000 personer. Ledigheden er fortsat lav, og jobomsætningen er relativt høj efter europæisk målestok. Nationalbanken finder endnu ingen klare negative beskæftigelses- eller lønvirkninger på makroniveau, og forklaringen er sandsynligvis, at et fleksibelt dansk arbejdsmarked har fundet plads til folk et andet sted.
Udbredelsen er ekstremt ujævn
Det tal, der siger mest om, hvor vi er, er forskellen mellem brancherne. Inden for information og kommunikation bruger fire ud af fem virksomheder AI. Inden for bygge og anlæg er det godt 20 procent.
Det er ikke en lille forskel i tempo, men to forskellige verdener. Og det forklarer, hvorfor samtalen om AI ofte går skævt: en it-virksomhed og en entreprenør taler om det samme ord ud fra vidt forskellige erfaringer.
Analysen viser også, at AI-brugen er koncentreret blandt yngre medarbejdere og medarbejdere med længere uddannelse. Det er samtidig de grupper, hvor afvigelsen fra den tidligere beskæftigelsestrend er størst.
🇩🇰 Hvad betyder det for danske SMV'er?
Det her er ikke en nyhed om et produkt, men den er relevant, hvis I skal træffe beslutninger om bemanding og AI i det kommende år.
1. Regn med produktivitet, ikke besparelser på lønsummen. Tallene viser færre nyansættelser, ikke færre ansatte. Det realistiske udbytte af AI i en SMV er, at de folk, I har, når mere, ikke at I kan undvære nogen.
2. Tænk over hvem der lærer det. Brugen er koncentreret blandt de yngste og de højest uddannede. Hvis AI kun bliver brugt af tre personer i virksomheden, er det dem, der bliver dygtigere, og det er sårbart.
3. Er I i en branche med lav udbredelse, er det en mulighed. Godt 20 procent i bygge og anlæg betyder, at fire ud af fem konkurrenter ikke er begyndt. Det er sjældent, forspringet er så billigt at tage.
Se hvad der egentlig kan betale sig at starte med i vores oversigt over de bedste AI-værktøjer, eller find et værktøj til jeres situation med AI-quizzen.
Vil du læse den oprindelige kilde?
Læs hos Danmarks NationalbankVi linker altid til den oprindelige kilde, så du kan verificere selv.
